Bække: -Når det kører dårligt bliver jeg stædig

Mange vil mene, at når det ikke lige spiller på bordene, når Dr. Uheld kigger forbi, at det så er tid til at stoppe. Den holdning deler Allan Bække ikke.

“Når det kører dårligt, bliver jeg stædig. Hvis jeg kan se et nul for mig – det vil sige hvis jeg mener at der er en realistisk chance for at jeg kan breake even på en ellers dårlig dag – så kører jeg på. Så bliver der grindet igennem,” siger Allan Bække i et spændende interview i sæsonpremieren på Pokermagasinet.

Allan Bække forholder sig i øvrigt til den opfattelse, at hyper-turbo heads up sit n go’s er ren tilfældighed.

“Dem, der mener det, har ikke rigtigt forstået det. Altså det vil sige, at selvfølgelig spiller tilfældigheder en stor rolle i det enkelte spil, men jeg når jo så til gengæld at spille så mange spil i løbet af en enkelt dag, at det udligner sig i længden. Jeg kan godt nå at spille et par hundrede spil i løbet af en dag,” siger Allan Bække, der mest spiller hyperturbo heads up sit n gos i størrelsesordenen $200 – $500. Det er de takster – og de mange spil – der gør, at Allan Bække igen i 2012 blev SuperNova Elite på PokerStars.

Læs også: Definitionen af tilt vol.4: Bække: -Min evne til at kontrollere mit tiltgen er en af mine store forcer

Med den volumen og de takster, som Allan Bække gør sig på, er det uundgåeligt, at der ind i mellem går brok i den. Det kommer han også ind på i den nye udgave af Pokermagasinet.

“Hver eneste dag i september løb jeg under EV. H-v-e-r eneste dag,” fortæller han, før Steen OG opfordrer ham til at tørre øjnene.

Men var 2012 så alt i alt et godkendt år for Allan Bække?

“Aaagh. Det var sådan liiige tyndt nok,” siger han.