Aussie Millions AUD $100.000 Challenge nærmer sig finalebordet

Mens de fleste knapt nok er stået op herhjemme i Danmark, så spiller de livepoker på livet løs ved Aussie Millions i Melbourne. Dagen byder ikke blot på Main Event, men også den imødesete AUD $100.000 Challenge.

Vanen tro har highrolleren trukket nogle af spillets allerstørste navne til, heriblandt Douglas ‘WCG|Rider’ Polk, Patrik Antonius og Phil Ivey, der dog alle hurtigt røg ud.

12 spillere hænger fortsat i, og da der er penge til de otte bedste, så er der for alvor spænding på i skrivende stund. Jason Mo er i øjeblikket chipleader, skarpt forfulgt af Justin Bonomo.

Sidst vi omtalte Jason Mo her på redaktionen, var da han for to år siden sendte en bredside af sted mod Tom ‘durrrr’ Dwan, og kaldte ham en tabende spiller, der ikke ville være i stand til at slå $5/$10.

Læs også: Twitter-angreb: – durrrr er en massivt tabende spiller!

På tredjepladsen finder det tyske turneringsfænomen Ole Schemion, mens én af verdens mest succesrige sportsbettere, Tony Bloom, indtager fjerdepladsen.

Top 10
1 Jason Mo 1,240,000
2 Justin Bonomo 1,195,000
3 Ole Schemion 995,000
4 Tony Bloom 620,000
5 Alex Trevallion 445,000
6 Paul Newey 440,000
7 Scott Seiver 415,000
8 Connor Drinan 400,000
9 Dan Smith 375,000
10 Erik Seidel 355,000