Anders Jensen spillede mod Greg Merson på NL400: Han var pissegod!

Hvor god er den nye verdensmester?

Langt de fleste synes at være enige om, at Greg Merson fortjente sejren i World Series Of Poker Main Event – VM i poker – 2012. I en monstertråd på 2+2 bliver han hyldet som finalebordets helt rigtige vinder, og både Phil Laak og One Drop-champ Antonio Esfandiari, der begge kommenterede Main Event for ESPN, har overgivet sig.

“What a beast Greg Merson is. What…a…beast!,” sagde Antonio Esfandiari idet Greg Merson kunne række armene mod himlen i sejrsrus.

Læs også: Greg Merson: Hvad skulle Ivey lige hjælpe mig med?

pnn.dk har fundet en dansker, der tidligere har krydset online-klinger med Greg Merson, og den dansker er ingen ringere end den moralske fodtusse, Anders Jensen. Han var ikke det mindste overrasket over, at Greg Merson vandt det dramatiske World Series Of Poker Main Event-finalebord. Anders Jensen har nemlig selv erfaret, hvad Greg Merson står for.

“Han spillede NL400 på Ongame for noget tid siden, og han var pissegod. Han er en af de bedste spillere, jeg nogensinde har spillet imod,” siger Anders Jensen, der med sin kæmpe arbejdsindsats ellers er løbet ind i ikke så få forskellige modstandere gennem tiden.

Og Anders Jensen havde allerede før finalebordet stor fidus til Greg Merson.

“Han var helt klart min favorit til at vinde finalebordet. Jeg ved godt, at edges ikke er så store igen, når de først sidder der, men alligevel,” siger Anders Jensen.

Så du lidt af finalebordet?

“Ja, fik set lidt.”

Hvad tænker du?

“Jeg syntes, at Greg Merson spillede bedst. Jesse Sylvia imponerede ikke, men det gjorde unge Jacob Balsiger til gengæld. Han var bare ikke varm nok,” siger Anders Jensen.

Læs også: Merson: Jeg vil ind i de største cashgames!

Verdensmester 2012 Greg Merson – Alt tyder på, at han bare er pissegod.