AlexKP overfaldet på åben gade: – F***ing cokeheads!

Alexander ‘AlexKP’ Petersen blev i nat overfaldet i Århus, da han var på vej hjem fra byen – med en brækket hånd til følge. Alt var ellers godt og festligt, og AlexKP havde forinden renset af på Royal Casinos 50 kr./100 kr. Pot-Limit Omaha-borde.

Overfaldet skete ifølge AlexKP fordi en af AlexKPs venner var så fræk at spørge overfaldsmændene om han måtte få en cigaret:

“Han skulle sgu ikke spørge dem om de havde en ekstra cigaret, fordi det var da bare pisse provokerende sagt. Så skal man jo ha tæsk. Fking cokeheads,” skriver AlexKP, hvis status lyder:

“Så har man også prøvet at blive overfaldet af to på 18 år på coke, der højst var 165cm høje på en torsdags bytur. Nu er jeg ikke så meget inde i alt der der slås halløj, men vil betegne kampen som et mislykket overfald fra deres side af og et solidt “hit n run” fra min side, som endte med en brækket hånd, en vante mindre og mit helt nye ur fik de vist også bakset af på en eller anden måde… PAAAAAAS!!!!,” skriver AlexKP på sin facebook-profil og poster følgende billede:

Han er ikke sådan lige at slå ud, gavflaben – nu med gips på. 

PNN.dk fangede for få minutter siden AlexKP.

“Bare nogle aber, der helt sikkert havde taget noget til næsen. Det var HELT random,” siger AlexKP til PNN.dk.

En brækket hånd – det er sgu da noget lort?

“Ja, jeg var uheldig. Det var ikke dem, der brækkede den. Det skete i tumulten, hvor jeg også tabte mit ur og min vante, inden jeg stak af.”

Og gips på – kan du så klikke mus?

“Nej, det kan jeg ikke. Men jeg kan shove stakken live de næste par dage,” siger AlexKP med et grin.

God bedring med hånden herfra.

Læs også: AlexKP: – Jeg vil være $50/$100-reg i 2013