AlexKP: – Jeg vil være $50/$100-reg i 2013

Alexander ‘AlexKP’ Petersen er klar med en ny blog, og her gør han status for 2012. Der er tale om en blandet landhandel for mens han har være flyvende i 6 Max på de lavere levels, så har han løbet $282.000 under EV på de høje borde.

Overordnet har der dog været tale om et ganske profitabelt år for Danske Spils frontfigur for han har hentet over $740.000 i onlineturneringer. Men selv her finder ‘AlexKP’ lidt malurt i bægeret.

“Det er self lidt svært at få noget respekt for sit tourspil og ISÆR online tours når der sidder en mand som Ravnsbæk som der klonker til højre og venstre når han logger sine 2 timers ugentligt poker og dermed klonker sig ind som den bedste online tourspiller i år!” skriver ‘AlexKP’ og fortsætter:

“Men for lige at få lidt ´Annanas i egen juice´ vil jeg gerne sammenligne mine stats på Pokerstars med “Verdens bedste” – Jeg har en ROI der er 25% højere end Ravnsbæk OG mine stats er på en sample der er DOBBELT så stor som Ravnsbæk…Så…. Wait…. 1min…. Går lige ud og laver en lille hat af pap til mig selv!”

“Så overall for 2012 er jeg fint tilfreds. Målet med 2013 er at få logget en god volume og enten klonke stort i en tour eller stoppe runbad på highstakes så jeg kan blive 50/100+ reg og ik bare 10/20 og 25/50 reg.”