AlexKP Heads Up om bracelet i WSOP $10.000 Pot Limit Omaha

Årets første danske WSOP-armbånd kan blive en realitet om meget kort tid. Den danske PLO-haj Alexander ‘AlexKP’ Petersen er netop nu heads up i Event #54: $10,000 Pot-Limit Omaha Championship – populært kaldet VM i PLO.

Der er dog ét alvorligt bumb imellem ‘AlexKP’ og den endelige sejr i form af ingen ringere end Jason Mercier, som i skrivende stund endda har fordel af at være chipleader med 6,635,000 chips mod ‘AlexKP’s 4,975,000.

Hele den spændende afgørelse kan følges på med en halv times forsinkelse på WSOP.com, men hvis man ikke kan holde delayed ud, så er der mulighed at få direkte opdateringer i WSOP’s liveopdaterings-sektion, som du finder her.

PNN.dk opdaterer naturligvis også fra turneringen, når en vinder er fundet, ligesom ‘AlexKP’ har lovet os et sejrsinterview, hvis det skulle lykkes ham at hive armbåndet og førstepræmien på $927,655 hjem.

Redaktionen ønsker ‘AlexKP’ god vind i den afgørende heads up.

AlexKPHU